Væggelus har ikke vinger eller specielt stærke ben, og kan i modsætning til for eksempel lopper ikke hoppe. Væggelus kan godt bevæge sig mellem mennesker og dyr, men de gør det ved at kravle.
Væggelus er et insekt af typen Hemiptera, som betyder, at den er et næbmundet insekt. Væggelusen har altså en næblignende mund med en sugesnabel, som gør den i stand til at bide og suge blod fra mennesker.
Væggelus er blodsugende insekter, som gennemgår en gradvis metamorfose, som inkluderer æg, nymfe og voksen. Nymferne ligner de voksne væggelus, men er mindre og kan ikke formere sig. Hunvæggelusen lægger et par æg om dagen.
Den almindelig væggelus foretrækker at suge blod fra en menneskelig vært frem for et pelset kæledyr. Skadedyret transporteres via bagage og tasker, og andre ting, som man har i nærheden af sin seng.
Som boligejer kan det være svært selv at udrydde væggelus. Derfor skal man kontakte en professionel, som kan hjælpe med skadedyrsproblemet.