Hos væggelusene er formeringsadfærden et kapitel for sig, og i fagsproget kalder man det traumatisk insemination, fordi der stikkes hul på hunnens hudskelet. Hannen indfører ikke sin sæd direkte i hunnens kønsåbning, sådan som det ellers sker hos andre insekter.
Hannens parringsorgan er omdannet til en form for kanyle, der kan gennembore hunnens hudskelet, hvorved sæden sprøjtes direkte ind i hendes bagkrop. Det er en ret voldsom proces, der mere ligner et mordforsøg end en parring.
Den indsprøjtede sæd føres videre med blodet. Hos insekterne løber det ikke i blodårer, men det skyller derimod frit rundt mellem organerne. Sæden ender i et par udposninger på hunnens æggeleder, de såkaldte spermatecae, og her forbliver den levedygtig, så længe kropstemperaturen er normal. Der er rigeligt med sæd til at befrugte alle de æg, som hunnen lægger i hele sin levetid og derved danner nye individer af samme art.
Se skitser og billeder af væggelus udseende og bliv klogere på, hvordan væggelus ser ud.
Der er ikke noget, som tyder på, at de to køn kan genkende hinanden på hverken udseende, specielle duftstoffer eller adfærd. En han, som er klar til at parre sig, vil uden videre gå løs på andre væggelus af en vis størrelse, og som lige har suget blod.
Det vil altså sige, at den også er klar til at parre sig med andre hanner. Den forulempede han vil dog udsende et alarm-feromon (et duftstof), der i næste alle tilfælde forhindrer, at parringen bliver gennemført.
Væggelusene kan, ligesom mange andre insekter, kommunikere via bestemte signal-duftstoffer, der kaldes feromoner. I særlige situationer bliver disse afgivet fra specielle duftkirtler, og de kan udløse en bestemt adfærd hos artsfællerne.
Væggelus kan blandt andet betjene sig af et alarm-feromon, når der er fare på færde. Det afskrækker de væggelus, der befinder sig i nærheden, og får dem til at sprede sig, så de ikke alle sammen bliver et let bytte for et rovdyr. Duftstoffet er ret flygtigt, og snart søger væggelusene sammen igen. Det har vist sig, at en han-væggelus, der er i fare for at blive forulempet af en anden han, udsender netop dette afskrækkende alarm-feromon. Det vil i langt de fleste tilfælde få den parringslystne han til at opgive at gennemføre processen. Hvis lejligheden byder sig, vil en væggelus parre sig med flagermusvæggelusen (Cimex hemipterus), men æggene er normalt sterile.
Hvordan foregår æglægningen?
Når hunnen har parret sig, sker resten af udviklingen af æggene i ovarierne, og hunnen kan nu begynde at lægge æg. De bliver lagt på gemmesteder, hvor de bliver klæbet fast til underlaget. Et æg er ca. 1 mm langt, hvidligt og nærmest pæreformet. Under optimale forhold, som er 25-27 grader C og med let adgang til blod, vil hunnen lægge 4-5 æg om dagen resten af livet. Det kan blive til 300-400 æg i alt.
Det er ikke så mange i forhold til mange andre insekter, men væggelusens æg sidder ret godt beskyttet, så der er gode chancer for, at de overlever og udklækkes. Ved den optimale temperatur på 27 grader C klækker æggene efter ca. en uge, hvor den første lille nymfe kommer ud af skallen. Ved stuetemperatur tager æggene 10-11 dage om at klække, mens udviklingen tager længere tid, jo koldere det bliver, og ved 14 grader C eller derunder går udviklingen helt i stå. Du kan læse mere om de forskellige stadier, der er en del af væggelusens livscyklus her.
