Det kan være svært at finde væggelus, fordi de er små og gemmer sig i små revner og huller. Ofte finder man spor efter væggelus i madrasser og sengetøj. Væggelus efterlader små sorte og brune pletter efter afføring og blod. Væggelus udskiller en sødlig, jordet lugt.
Hvor tjekker man for væggelus?
Væggelus gemmer sig som regel i møbler, der står tæt på senge. De er flade, og derfor kan de komme ind i de fleste små revner og huller i for eksempel madrasser, sengerammer, skamler og natborde. Men væggelusen kan også gemme sig i revner i gulvet og væggen. Hvis man har gulvtæppe, kan væggelusene også gemme sig i kanten af gulvtæppet.
Væggelus rejser let via inficerede møbler, og kan derfor også findes på steder, hvor de ellers ikke normalt befinder sig.
Hvis du har fundet væggelus i dit hjem, skal du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper hurtigst muligt for at for at udrydde væggelusene.