Der er mange insekter, der spiser væggelus. Det gælder blandt andre:
- Kakerlakker
- Myrer
- Edderkopper
- Tusindben
- Skarntæger
Faraomyren er den myre, der er mest tilbøjelig til at spise væggelus. Hvis man har faraomyrer i sit hus, så ”sladrer” de ofte om tilstedeværelsen af væggelus, da de finder væggelusens gemmesteder for at spise de små skadedyr.
Man skal dog være opmærksom på, at man ikke kan bruge myrer til at udrydde væggelus, fordi de ofte kun spiser væggelus, når der er mange af dem. Derfor kan man ikke stole på, at myrerne spiser hver og en væggelus i bestanden.
Skarntægen lyder umiddelbart interessant, og hvis man tager et kig på det engelske navn, masked bed bug hunter, så antyder navnet, at insektet netop jager væggelus.
Skarntægens latinske betegnelse er reduvius personatus. Disse insekter er aktive om natten ligesom væggelusene. Skarntægen maskerer sig selv med støv, og kan derfor være svære at få øje på. Hvis man alligevel får øje på dem og vil fange dem, eller rører ved en ved et uheld, så bider de i forsvar.