Der er flere ting, du kan gøre på rejsen, for at undgå at tage væggelus med hjem igen.
Væggelus kan bo i alle typer af hoteller og moteller, uanset hvor rent og pænt, det er. Når du ankommer til et hotel eller en ferielejlighed, skal du altid tjekke sengetøjet og madrassen for små røde og sorte pletter efter afføring og blod fra væggelus. Væggelus bor som regel inden for 2 meter af en seng, og derfor kan du med fordel tjekke madrassen og de omkringstående møbler for tegn efter væggelus. Om dagen gemmer væggelus sig i små revner, så derfor skal man tjekke revner og huller i møblerne. Hvis der er mange væggelus, kan man af og til lugte det, fordi væggelus afgiver en sød og lidt jordet lugt.
Væggelus smitter ikke med sygdomme, men bider og kan forårsage udslæt og kløe på huden.
Væggelus bor ofte i madrasser og sengerammer, og derfor skal du sørge for at sætte sin kuffert et stykke væk fra sengen og væggen, og helst sætte den et stykke over gulvet. Du kan tjekke værelsets tøjskab, og hvis der ikke er tegn på væggelus her, er det ofte et godt sted at få bagagen væk fra sengen og gulvet.
Når du pakker sin kuffert inden hjemrejse, er det vigtigt at tjekke al bagage og kufferten grundigt. Hold helst kufferten og bagagen langt væk fra sengen.
Når du kommer hjem fra en rejse, tager du øjeblikkeligt tage alt tøj og kommer det i tørretumbleren ved høj temperatur i et kvarter. Du kan eventuelt pakke ud i en garage eller udendørs, mens du undersøger bagagen igen.
Hvis uheldet alligevel er ude, og du har fået væggelus med hjem fra en rejse, er der hjælp at hente fra en professionel skadedyrsbekæmper. Hvis du bor til leje, er det udlejerens ansvar at fjerne væggelus fra boligen.